Tredie skridt i din workshop er idégenerering, eller det jeg i Workshop-skabelonen har kaldt Påhit.

Læs om første skridt her: Luftballon

Læs om andet skridt her: How Might We

Forberedelse

Dit team har identificeret og prioriteret de største udfordringer indenfor kontekst af workshoppen. I har fået skrevet en god problemstilling, der kan inspirere og guide jer her i tredie del.

Nu er det tid til at få en masse gode ideer!

Én mulighed er en god gammeldags brainstorm.
Jeg vil anbefale at gøre det i stilhed på post-its, lissom I gjorde det i første skridt.

En anden mulighed, som kræver lidt mere tid, er at bruge en øvelse som Round Robin.

Billede: Pixabay.com.

Sådan gør du

Alle deltagerne skal sidde rundt om et bord.

Hver deltager folder et stykke A4-papir to gange, så man får fire lige store felter.

Første runde

Hver deltager vender papiret på højkant og starter i det øverste venstre felt med at beskrive en god ide. Øverst: skriv navnet på ideen, og hvad den løser ift. problemstillingen. Udfyld resten af feltet med detaljer om ideen, så den kan forstås uden forklaring. Hvis I idegenererer et nyt produkt, kan noget af pladsen bruge på at skitsere ideen.

Brug 5 minutter.

Når tiden er gået, sender hver deltager sit papir videre til personen til venstre.

Anden runde

I næste runde, kigger hver deltager på ideen fra runden før, og giver sit eget bud på en forbedret version.

Brug 5 minutter.

Tredie og fjerde runde

Fortsæt indtil hvert papir er fyldt ud (deltagerne har lavet fire idéer)

Afslutning

I har nu en håndfuld gode idéer som er blevet gennemarbejdet af teamet. Alt efter hvor mange idéer I har og hvor stor en workshop I holder, så kan I prioritere idéerne med en stemmerunde, hvis der er behov og tid.

Tag den eller de bedste idéer med til fjerde og sidste skridt: Plan. Du kan også minde teamet om at de ikke nødvendigvis skal smide de lidt mindre gode idéer ud. Hvis der er kommet nogle virkelig gode forslag, som bare lige mangler lidt finpudsning, så kan de skrives ned der hvor I gemmer jeres planer for fremtiden og f.eks være udgangspunkt for en ny workshop.

Næste øvelse

Læs om fjerde og sidste skridt her: Who, What, When