En simpel måde at engagere folk på og få dem til at lære hinanden at kende. En øvelse der gør at de er til stede sammen i ét rum.

Forberedelse

Lav en liste af 10 ting som en deltager kunne have i sin taske. Listen skal indeholde 7 almindelige ting som:

  • En sort telefon (eller hvid, guld, osv)
  • En flaske vand
  • En hårelastik
  • En kuglepen
  • En håndsprit
  • En computer med mindst ét klistermærke på
  • Et visitkort fra en anden person
  • En billet fra bus eller tog

Tilføj også 3 virkeligt obskure ting, som f.eks:

  • En flot sten
  • En nøglering med et skelet i
  • En Rubiks terning
  • En stearinlys
  • En gul tusch

Find selv på flere og sjovere ting.

Trin 1

Fordel deltagerne i 3 - 6 grupper. Så hvis I kun er 6 ialt, spiller hver deltager for sig selv. Bed dem om at finde deres taske, rygsæk eller hvad de nu bruger frem.

Giv hver gruppe/person et stykke papir og en blyant, så de kan holde styr på deres point.

Trin 2

Facilitatoren - sikkert dig selv - læser tilfældige ting fra listen op én ad gangen.

Hvis en deltager har den pågældende ting i tasken, skal de rejse sig op.

  • For hver ting, der bliver råbt op, som gruppen har, får de 1 point.
  • For hver obskur ting, får de 3 point.
  • En ting tæller kun én gang pr. person. Så hvis man har to flasker håndsprit i tasken er det 1 point. Men to medlemmer i gruppen med en flaske håndsprit er 2 point.
  • Ting folk har i lommen må gerne tælles med.

Trin 3

Gruppen eller deltageren med flest point vinder 🎉