Jeg hjælper din virksomhed med møder og projekter

Workshop: 1-2-4-Alle

2021-07-01T00:00:00+00:00

Dette er en kort workshop, der kan laves på under en halv time - måske ligefrem det halve. Der kan være lige så mange deltagere som der er behov for, men minimum 8.

Lav denne workshop hvis du har brug for hurtigt at få input fra alle i en stor gruppe.

Du kan også bruge som en del af en større workshop efter en øvelse som Luftballonen.

Det her skal du bruge

Papir og noget skrive på til alle.

Plads til at deltagerne kan arbejde sammen i grupper af fire personer.

Sådan gør du

Step 1

Del deltagerne op i grupper af 4. Lad grupperne sprede sig ud.

Step 2

Præsentér en udfordring og stil et relevant spørgsmål. Det kunne være: “Hvilke muligheder ser du ift. at komme videre?” “Hvordan ville du håndtere situationen?” “Hvilke ideer eller handlinger vil du anbefale?”

Step 3 (1 min)

Hver deltager bruger et minut i stille reflektion, hvor de skriver deres bud på udfordringen ned.

Step 4 (2 min)

Deltagerne mødes 2 og 2, deler deres ideer og generere nye ideer.

Step 5 (4 min)

Deltagerne mødes i deres firemandsgruppe, deler og udvikler på ideerne fra forrige runde. Er der ligheder og forskelligheder?

Step 5 (5 min)

Hver gruppe fremlægger én ide for alle, som er særligt interessant.

Afslutning

Gentag step 2 - 5 efter behov.

Hvis der er mange gode ideer, kan du prioriteres med en hurtig prik-afstemning.

Få gerne lavet en plan til at komme videre med Who, What, When.

Kilde: https://www.liberatingstructures.com/1-1-2-4-all/

Hvad er der i tasken?

2021-05-27T00:00:00+00:00

En simpel måde at engagere folk på og få dem til at lære hinanden at kende. En øvelse der gør at de er til stede sammen i ét rum.

Forberedelse

Lav en liste af 10 ting som en deltager kunne have i sin taske. Listen skal indeholde 7 almindelige ting som:

En sort telefon (eller hvid, guld, osv)
En flaske vand
En hårelastik
En kuglepen
En håndsprit
En computer med mindst ét klistermærke på
Et visitkort fra en anden person
En billet fra bus eller tog

Tilføj også 3 virkeligt obskure ting, som f.eks:

En flot sten
En nøglering med et skelet i
En Rubiks terning
En stearinlys
En gul tusch

Find selv på flere og sjovere ting.

Trin 1

Fordel deltagerne i 3 - 6 grupper. Så hvis I kun er 6 ialt, spiller hver deltager for sig selv. Bed dem om at finde deres taske, rygsæk eller hvad de nu bruger frem.

Giv hver gruppe/person et stykke papir og en blyant, så de kan holde styr på deres point.

Trin 2

Facilitatoren - sikkert dig selv - læser tilfældige ting fra listen op én ad gangen.

Hvis en deltager har den pågældende ting i tasken, skal de rejse sig op.

For hver ting, der bliver råbt op, som gruppen har, får de 1 point.
For hver obskur ting, får de 3 point.
En ting tæller kun én gang pr. person. Så hvis man har to flasker håndsprit i tasken er det 1 point. Men to medlemmer i gruppen med en flaske håndsprit er 2 point.
Ting folk har i lommen må gerne tælles med.

Trin 3

Gruppen eller deltageren med flest point vinder 🎉

Introduktion til empatikortet

2021-05-20T00:00:00+00:00

Helt kort, så handler det om at sætte sig i brugerens sted i forbindelse med en situation eller en oplevelse. Og dét skal man selvfølgelig bruge sammen med f.eks en persona, til at identificere hvor og hvad man kan forbedre.

Jeg håber det er noget i kan bruge :-)

Figur: gnist.com

Trin 1: Etablér fokus og mål

Hvem er det vi prøver at kortlægge?

Det er den bruger som vi prøver at forstå og have empati med. Beskriv kort hendes situation og rolle. Hvis I har flere personaer, skal hver af dem have sit eget kort.

Hvilket resultat er det vi ønsker?

Det er hvad vi håber at brugeren vil gøre. Hvordan ser en succesoplevelse ud? Som eksempel: hvad er det han skal gøre anderledes end i dag?

Selvom selve øvelsen handler om at bygge empati, og det er ikke meningen at der skal sælges eller designes noget, så kan det være med til at fokusere deltagerne og sætte en kontekst for helheden at svare på dette spørgsmål.

Trin 2: Beskriv det eksterne

Start med at undersøg brugerens oplevelse og prøv at sætte jer i brugerens sted. Lav den del af kortet hvor I fanger hvad brugeren ser, siger, gør og hører.

Hvad ser brugeren?

Hvad oplever han eller hun fra dag til dag? Det kunne være andre mennesker og deres aktiviteter. Hvad brugeren i fjernsynet, hvad læser han? Hvad sker der i hendes hverdag som kunne påvirke hende? Tænk på andre produkter, eller hvad jeres konkurrenter laver. Husk på at det her er brugerens verden. Ikke jeres.

Hvad gør og siger brugeren?

Hvordan opfører brugeren sig? Hvad er hendes attitude og hvad siger hun? Er der sammenhæng mellem de to, eller er det modstridende? Ændrer hendes opførsel sig afhængig af hvilke mennesker hun er sammen med, eller hvor hun befinder sig? Har hendes opførsel ændret sig for nyligt?

Hvad hører brugeren?

Hvad hører brugeren og hvordan påvirker det ham? Overvej de personlige kontakter med familie, venner, kollegaer samt hvad han hører og læser på de sociale medier. Hvad siger eksperterne på et givent område? Fokuser på de ting og personer der påvirker brugerens måde at tænke på og om tingene.

Simpel opdeling fra: storyboardthat.com

Trin 3: Udforsk hvad der sker inde i hovedet

Efter at have undersøgt de eksterne faktorer, skal I nu fokusere på de tanker og følelser som brugeren har, der ikke er umiddelbart synlige. Det er ting som I må gætte jer til, udlede af sammenhængen eller måske finde i citater fra research.

Det her er kernen i øvelsen, hvor I skal forestille jer hvordan det er at være i en anden persons hovede.

Hvad tænker og føler brugeren?

Hvad tænker hun på som virkelig betyder noget? Overvej både positive og negative tanker. Hvad bekymrer hun sig om og hvad holder hende oppe om natten? Hvad glæder hun sig til og hvad kan hun sidde og smile over for sig selv?

Når hun tænker over muligheder for fremtiden, hvad er det så der får hende til at føle glæde? Frygt? Bekymring?

Begynd derefter at udforske detaljerne i slutresultatet, både negativt og positivt. Hvordan ser success og fiasko ud for hende? Undersøg frustrationerne og udfordringerne. Hvilke forhindringer står der i vejen? Hvilke mål og drømme har hun?

Trin 4: Opsummer og del

Når I har lavet alle dele af kortet er det tid til at reflektere.

Få deltagerne til at dele deres tanker om oplevelsen. Spørg hvordan det ændrede deres perspektiv og/eller om det gav ny indsigt.

Saml eller konklussioner og ideer som teamet kom frem til, tag billeder og lav evt. en præsentabel version, der kan deles med andre i organisationen eller eksternt.

Tips til Empatikortet

Bliv ikke fanget af at lave kortet helt perfekt. Det vigtige er ikke om noget er en udfordring er en følelse. Det vigtige er at sætte sig i brugerens sted.
Brug kun tid på dét der er relevant for projektet. I skal ikke beskrive hele brugerens følelsesregister :-)
Øvelsen er fleksibel, så brug kun de ting, der giver mening. Hvis f.eks I undersøger en indkøber hos et firma, er deres personlige følelser nok mindre relevante.

God workshop!

Kreativ tænkning: Åben og lukket modus

2021-04-08T00:00:00+00:00

For nylig havde vi en brainstorm workshop på mit arbejde, faciliteret af to af mine dygtige kollegaer.

De havde en (for mig) ny vinkel på dét at tænke kreativt, som selvfølgelig også mindede om mange af de principper jeg kender.

Ideen er at dele sin brainstorm op i to dele eller faser. Første fase er den klassiske brainstorm, hvor alle ideer er gode og man ikke må skyde noget ned. Anden fase er mere analytisk, hvor man prøver at kvalificere sine ideer, og forholder dem til den virkelighed man nu er i.

Det kan også kaldes divergent og konvergent tænkning.

Divergent tænkning

Skaber alternativer
Åbne for alle og alt kan diskuteres
Samler forskellige synspunkter
Folder et problems inderste logik ud
Ja-hatten

Konvergent tænkning

Evaluerer alternativer.
Opsummerer essenser
Opdeler ideer i kategorier
Når frem til konklusioner

Det smager lidt af en simplere måde at lave De Seks Tænkehatte på.

Åben og lukket modus

En anden måde at snakke om divergent og konvergent tænkning på, kunne være at snakke om Åbent og Lukket modus.

Og her har én af de helt store mestre i kreativitet - John Cleese - givet sit bud på hvordan han ser forskellene på de to.

Jeg synes du skal se talen, men hvis du gerne vil have det kogt ned til en liste har jeg snydt lidt og lånt fra Henrik Gadegaard på proces.nu:

John Cleese opstiller fem faktorer, der hjælper den åbne modus og kreativiteten på vej:

Plads og rum. Du skal skabe plads til at være kreativ.
Tid. Du skal afgrænse det tidsrum, du er kreativ i.
Tid. Du skal give dig selv tid til, at kreativiteten kan dukke op.
Selvtillid. Du kan ikke være kreativ, hvis du er bange for at begå fejl.
Humor. Humor er en genvej til den åbne tilstand, hvor magien opstår.

Læs hele Henriks blog her: www.proces.nu/blog/5-tips-til-at-vaere-kreativ-ifoelge-john-cleese/

En simpel øvelse med utrolig dybde

2021-04-01T00:00:00+00:00

Jeg fandt en simpel øvelse som kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Øvelsen er altid den samme men variationen ligger i hvordan sætter den op og hvordan man diskuterer den gruppen efterfølgende.

Øvelsen er brugbar for små hold, afdelinger eller organisationer. Den er lavet til tegnere, men er her tilpasset til brug i strategi- og innovationsarbejde.

Oprindeligt er øvelsen lavet af Ivan Brunetti, bredt ud til vores formål af Simon White.

Det her skal du bruge

Deltagere :-D

Et A4-ark papir med 6 felter nummereret 1 til 6. Ét ark per person.

Blyanter eller lignende til at tegne med

15 - 30 til minutter (alt efter hvor meget I skal snakke tilsidst)

Instruktioner

Hver deltager tager et stykke papir.

Giv dem 1 minut til at tegne et hus i felt #1. De skal bruge hele minuttet, så ikke noget med at stoppe før tid. Det her er vigtigt!

Nu skal de gengive deres tegning i de efterfølgende felter.

Men! I hver runde har de mindre tid: Felt #2 = 30 sekunder, felt #3 = 20 sekunder, felt #4 = 10 sekunder, felt #5 = 5 sekunder og i det sidste felt 2,5 sekunder.

Sørg for at have et præcist ur til det her :-)

Når I er færdig med de 6 tegninger, så bed hver deltager om at markere deres favorit hus.

Sæt alle tegningerne op på væggen. Og hvis I arbejder remote kan I vise dem til kameraet, uploade dem til et Miro board, eller emaile dem til facilitatoren.

Hver deltager fortæller om hvorfor de lige valgte en specifik tegning blandt de 6 felter.

Facilitatoren bruger øvelsen til at evaluere en “ting” - jeg skriver mere om hvad den ting så kan være herunder.

Hvad kan øvelsen bruges til?

Hvis I udvikler et produkt, er det en god måde at vise hvordan en iterativ process virker, hvor man starter med en MVP. Sagt på en anden måde: hvilken tegning kan hurtigst aflæses som et hus? Det er dét niveau af detaljer I skal arbejde mod. Man kan også se hvilket niveau af detaljer, de andre deltagere har brug for.
Hvis I arbejder med strategi, kan øvelsen hjælpe dig med at forstå hvem der kan arbejde med meget lidt information, og hvem der har brug for at et koncept eller en idé er helt færdig (og dermed sikkert skal udføre strategien fremfor at definere den)
Hvis I laver innovation, hvilke huse peger så på noget mere, men er stadig genkendeligt som et hus? Det kan hjælpe jer med at forstå hvordan I kan skubbe til grænserne for hvad der er “best practice” eller normen.
Sæt deltagerne sammen to og to og lad dem diskutere hinandens tegninger - er der forskel på hvilken de synes er den bedste? Hvorfor er det sådan? Det kan bruges til at lade folk i en gruppe forstå hinandens måder at arbejde på og er en god måde at bygge relationer på. Det kan også gøres som gruppearbejde.

Denne øvelse er blevet brugt i arbejdet med digital transformation, socialt boligbyggeri, team building, til at hjælpe distribuerede teams og en masse produkt-teams i en masse forskellige områder.

Øvelsen kan også bruges som en del af en større workshop, hvor folk kan tilpasse og føje til deres favorittegning, og på den måde kan man vise hvordan Lean eller Agile kan fungere til ledelsestyper.

Folk siger tit at de ikke kan tegne, men børn lærer først at tegne et ansigt, og derefter et hus. Så hvis et barn kan gøre det, så kan alle andre også :-) Det handler ikke om hvor god man er til at tegne, det er en aktivitet der kan demonstrere nogle usagte forskelligheder i en gruppe.

Forstå din rolle som facilitator

2021-03-11T00:00:00+00:00

Går du og tænker på hvad det vil sige at være en god facilitator? Måske føler du dig ikke helt klædt på til at tage styringen på et møde eller en workshop.

Det kan også være at du er fint i gang, men gerne vil have sat et par ord på hvad det egentlig er du laver som facilitator. Det var i hvert fald dét jeg tænkte:

Hvad vil det egentlig sige at være facilitator?

Faciliteringsmål

Lav en ramme der sikrer effektiv kommunikation
Hold diskussionen fokuseret
Hold deltagerne engagerede
At fremme diskussionen og gøre den uddybende
Giv alle stemmer mulighed for at blive hørt
Skab et miljø med tillid og støtte så uenigheder og forståelse kan synliggøres
Sørg for at deltagerne føler sig udfordrede og villige til at deltage i opfølgsningssamtaler

Undgå fælder

En facilitator er en person som guider en gruppe gennem en proces. Hjælper dem til at udfolde deres potentiale, gøre deres bedste indsats og undgå de sædvanlige fælder i samarbejde: gruppetænkning, mangel på resultater og intern politik m.fl.

Effektivt arbejde bliver til konkrete planer

Facilitering handler om at hælpe gruppen til at lave effektivt og meningsfuldt arbejde. Det handler om at sørge for at alle i rummet bliver hørt uden at gå i “Design efter udvalg”-fælden, og samtidig sikre at resultatet er konkrete planer og opgaver.

En guide, ikke en helt

Målet for en god facilitator er at opmuntre deltagerne til at tænke produktivt og i sidste ende at formulere centrale ideer, stille vitale spørgsmål, afdække variabler, finde løsninger og/eller identificere produktive handlinger. Målet er IKKE at løse udfordringerne for teamet.

En fast køreplan

En dygtig facilitator kan give et team en saltvandsindsprøjtning, løfte produktiviteten og eliminere den friktion der ofte er i gruppearbjde ved at komme med en proces, som teamet skal følge. Facilitatoren leder teamet gennem processen trin for trin.

Opskrifter

De processer kan f.eks være et Design Sprint eller den korte workshop jeg beskriver i detaljer, startende her: Jeg har en luftballon til dig

Sådan lavede jeg en SEO Workshop

2021-02-25T00:00:00+00:00

Hos Gonzo er vi i gang med at etablere en helt ny platform til videoindhold.

En del af det arbejde er naturligvis at sørge for at brugere og potentielle brugere kan finde os. Og hvis ikke de er heldige at få en direkte henvisning, så finder de os via Google.

Derfor er det alfa og omega at få en god placering blandt søgeresultaterne. Dét man oftest kalder “Search Engine Optimization” eller SEO.

Det giver næsten sig selv, at med et produkt som vores, der i høj grad er en direkte konkurrent til Youtube, så ville det være fjollet at prøve at vinde Google-krigen om søgeord som “sjove videoer”.

Men heldigivs er der to sider til SEO. En ting er at sørge for at vores sider bliver fundet med specifikke søgeord, en anden ting er at beslutte hvilke ord det så skal være?

Jeg er ikke ekspert i SEO, hverken teknisk eller ift ord, og især er jeg ikke en ekspert i video til unge, så jeg tænkte at her var en oplagt chance til at involvere mine kollegaer og lave en workshop.

Men hvilken workshop?

Tanker om workshoppen

Det er ikke så tit at vi laver workshops og brainstorm sessioner, og jeg ville være sikker på at deltagerne var bekendte med Miro, så vi skulle starte med en Isbryder.

Jeg vidste at jeg ville bruge mine kollegaers erfaringer og fagområder til at få så bredt et felt som muligt af potentielle key words, så en brainstorm session ville være det centrale.

Og som altid ville jeg gerne undgå en stor diskussion, så en hurtig runde hvor folk stemte på de bedste ord/sætninger var også oplagt.

Endelig ville jeg gerne bruge et værktøj, der hedder “Uber Suggest” til at kvalificere de mest populære ord/sætninger, så vi havde lidt mere end bare en mavefornemmelse at tage med videre. Og jeg havde ikke lyst til at være den der skulle sidde og slave med at taste alle de ord ind :-)

SEO Workshop opskrift

Her er den endelige workshop:

Velkommen
Kort introduktion til keywords samt styrken i og nødvendigheden af god SEO
Brainstorm: alle finder på så mange ord og sætninger som de kan
Gruppér ord/sætninger og fjern dublette
Stem på de bedste forslag
Hver deltager vælger 3 forslag (gerne blandt de mest populære)
Hver deltager researcher sine forslag med Uber Suggest
Alle resultater bliver samlet i et regneark

I Miro havde jeg forberedt et område til hver deltager, hvor de kunne skrive deres forslag og lave deres research inden det blev samlet.

Miro Template

Parkeringspladsen - et workshop-trick

2021-02-11T00:00:00+00:00

Kender du det at diskussionen under et møde eller i en workshop har det med at køre lidt af sporet? Og pludselig hænger din tidsplan ikke helt sammen, fordi I kom til at snakke om noget spændende, men dog ikke helt relevant ift. jeres agenda?

Måske er der særligt én person, der bevidst eller ubevidst fører samtalen på afveje.

Hvad gør man så?

Det er en problemstilling, som jeg tror de fleste mødearrangører og facilitatorer kender til. Og selvom man måske er opmærksom på problemet mens det sker, så er det ikke altid nemt at gribe ind på en god måde. Måske synes man selv at det er et spændende emne, der bliver taget op.

Illustration:Product Club.

Parkeringspladsen

Definition: En parkeringsplads er et sted hvor man kan samle kommentarer, emner eller spørgsmål som ikke er direkte relaterede til agendaen. Den er med til at holde fokus på den relevante diskussion, mens andre emner bliver “parkeret” til senere.

Sådan gør du

Inden mødet eller workshoppen rigtigt går i gang, dedikerer du et område på en tavle eller whiteboard til at være parkeringspladsen. Hvis I arbejder digitalt kan parkeringspladsen være en del af et virtuelt whiteboard, eller simpelthen et værktøj ala Google Docs til notater, som alle kan se og tilføje emner til.

Sæt tid af i tidsplanen til at kigge på parkeringspladsen, når mødet eller workshoppen er slut.

Forklar deltagerne at parkeringspladsen er til de ideer og tanker, der ligger udenfor rammerne, og at pointen er at holde diskussionen fokuseret på de ting I har aftalt, men samtidig få noteret vigtige emner og spørgsmål.

Brug parkeringspladsen løbende - og bed de andre deltagere gøre det samme - ved f.eks at sige: “Det er et spændende spørgsmål, som kræver en dedikeret diskussion. Lad os parkere det for nu, og vende det til sidst.”

Efter mødet eller workshoppen er slut, brug lidt tid på at gennemgå notaterne på parkeringspladsen. Brug evt. en øvelse som “Who, What, When” til hurtigt at få lagt en plan for hvad der skal ske.

Afslutning

Som så mange andre tricks i facilitatorens værktøjskasse er “Parkeringspladsen” ikke særligt indviklet eller svær at forstå.

Men tricket er at introducere konceptet før der er nogen, der stiller et spørgsmål som de brænder for. For ellers kan det godt virke afvisende, når man essentielt siger: “Nej dét du siger er ikke interessant (nu)”.

Hvad er pretotyping?

2021-02-04T00:00:00+00:00

Jeg er nu stødt på ordet “pretotyping” i et par sammenhænge, så jeg besluttede mig for at læse lidt op på hvad det egentlig går ud på, og give dig en konkret fremgangsmåde til at prøve det selv.

Selve ordet er opfundet af Alberto Savoia, der som Innovation Agitator hos Google satte sig for at undersøge og definere innovation.

Senere begyndte han at undervise i innovation og Pretotyping og i 2019 udkom bogen “The Right It”.

Rent konkret har en pretotype mange lighedspunkter med en prototype, og når man læser om hvilke måder man kan lave en pretotype på, så er der rigtig mange overlap mellem de to.

Så dybest set handler det i min optik mest om hvornår i projektet man laver sin model og hvilke spørgsmål man forsøger at besvare.

Og en pretotype forsøger overordnet set at besvare spørgsmålet: Er det her en god idé?

Et klassisk eksempel på en pretotype er hvordan stifteren af Palm Computing gik rundt med en “Palm Pilot” af træ og papir i ugevis, for at se om han overhovedet ville bruge sådan en enhed.

Fremgangsmåde

Trin 1: Identificér den centrale antagelse

Hvad er den éne antagelse angående din idé, som - hvis den er falsk - betyder at det helt sikkert ikke er den rigtige idé?

Trin 2: Vælg hvilken pretotype der skal laves

Hvilken type pretotype vil lade jer isolere og teste den centrale antagelse?

Der er mange forskellige typer pretotypes, f.eks:

Et website for et produkt der endnu ikke eksisterer. En træmodel af produktet. En video der viser en app i brug, men reelt kun er et slideshow af billeder. En simpel klikbar app lavet med tegninger eller skitser.

Osv.

Se flere eksempler her: https://www.albertosavoia.com/…

Trin 3: Lav en hypotese i forhold til markedsengagement

Hvor mange og hvilken type mennesker vil gøre hvad med jeres pretotype?

Hypotesen kan være lige så simpel som:

X% af Y vil gøre Z

En god hypotese tager gætteri og mavefornemmelser ud af testfasen.

Trin 4: Test jeres pretotype

Send jeres pretotype ud i den virkelig verden og se hvordan folk interagerer med den. Start helt småt: ét sted, én session.

Trin 5: Lær, gør bedre og “hypozoom”

Evaluér jeres testresultater. Brug de nye data til at forbedre jeres pretotype.

Hvis hypotesen holdt, skal I beslutte jer for hvilke andre situationer I skal teste jeres pretotype i for at få det fulde billede (kaldet “hypozooming”).

Kilde: https://www.pretotyping.org/methodology.html

Links

Alberto Savoia - The Right It

De Seks Tænkehatte

2021-01-27T00:00:00+00:00

Løs problemer og tag beslutninger ved at tænke parallelt.

Det er konceptet i “Six Thinking Hats” af Edward de Bono.

Man tager en “hat” på, og så må man kun sige noget i den kategori.

På den måde undgår man endeløse diskussioner og sårede følelser.

Farverne og deres betydning

🎩 Hvid hat for for fakta og neutralitet.
🎩 Rød hat for følelser og fornemmelser.
🎩 Sort hat for pessimisme og kritisk analyse.
🎩 Gul hat for optimisme og konstruktiv tænkning.
🎩 Grøn hat for kreativitet og nye synsvinkler.
🎩 Blå hat for overblik og kontrol.

Kilde: https://janfjordbak.dk/de-seks-taenkehatte/

Her er reglerne

Alle i gruppen bruger den samme hat i de respektive perioder (med få undtagelser). Det er ikke sådan at der er en hat til hver person.
Målet er en konstruktiv diskussion og beslutningsprocedure, så alle skal være enige om bruge hver hat og spille efter reglerne.

Opskrift

Man kan bruge De Seks Tænkehatte i utallige situationer og i den rækkefølge der passer til situationen, men her er en opskrift du kan bruge til at diskutere et problem:

Nominer en person til at være facilitator, som bruger den blå hat under hele mødet, holder tidsplanen og tager notater.

For hele gruppen

Blå hat - 3 minutter
Hvid hat - 5 minutter
Rød hat - 30 sekunder pr person
Sort hat - 5 minutter
Blå hat - 3 minutter
Grøn hat - 5 minutter
Blå hat - 3 minutter