Prioritering: Luftballon
Det slog mig, at en min model for en workshop kan være for abstrakt, og i virkeligheden slet ikke er første skridt, hvis man aldrig har stået i et mødelokale og sat post-its med gode ideer på væggene.
Så jeg tænke: hvorfor ikke gøre det helt konkret? Så nu har jeg forberedt 4 konkrete øvelser, én til hvert skridt i skabelonen.
Det her er første øvelse: Luftballonen
Den er ment som en øvelse, du kan lave under skridt 1: Prioritering. Men det står dig naturligvis frit for at bruge den, og modificere den som du har lyst.
Kontekst
Når man holder en workshop, skal der selvfølgelig være en kontekst. Et emne at fokusere på. Det kan være et projekt, en ny feature i en app, kommunikationen i jeres team osv. osv. Men det er vigtigt at der er en fælles forståelse for hvad det er I skal behandle.
Forberedelse
Tegn en stor luftballon på et whiteboard, en tavle eller et stort stykke papir. Stor nok til at der kan være masser af post-its på.
Step 1: Varm luft
Bed deltagerne om at skrive de positive ting indefor workshoppens fokus ned på post-its. De ting, der repræsenterer den varme luft i ballonen. Dét der holder den oppe. Én ting pr. seddel.
Det skal ikke tage mere end et par minutter.
Når tiden er gået, går hver deltager op til luftballonen én ad gangen og præsenterer deres sedler hurtigt og sætter dem på ballonens øverste del. Ingen spørgsmål medmindre noget er helt uforståeligt.
Dette step er mest ment som en slags introduktion og en måde at varme deltagerne op på. Det bliver let meget nedtrykkende, hvis man udelukkende snakker om de negative aspekter.
Typisk vil man ikke bruge de ting der kommer op i denne fase til noget konkret, men hold alligevel øje med om der skulle dukke nogle gode ideer eller overraskelser op.
Hvis der f.eks er deltagere der har god succes med et eller andet, som de andre ikke kender til, er det jo en god idé at få konceptet bredt ud til alle. Hvis det kan lade sig gøre.
Step 2: Sandsække
Bed deltagerne om at skrive de negative ting ned på post-its. Deres største udfordringer. De ting, der repræsenterer sandsækkene, som holder luftballonen nede. Igen skal det selvfølgelig være ting, der er indenfor workshoppens fokus.
Én ting pr. seddel. Det skal ikke tage mere end et par minutter.
Hver deltager går op og sætter sine post-its på tegningens nederste del. Det kan være en fordel at springe forklaringen af hver seddel helt over her. Negative udsagn bringer følelser i spil, hvor nogen måske føler sig trådt på, hvilket kan lede til en længere diskussion, som vi gerne vil undgå.
Step 3: Prioritering
Nu skal I bare finde de vigtigste udfordringer at fokusere på.
Typisk vil det være en runde med stemmer, hvor hver deltager f.eks med en tusch eller små runde klistermærker, stemmer på dét de føler er den eller de største udfordringer. For at sikre et tydeligt resultat kan du give hver deltager 3 stemmer hver. Man må gerne stemme på sine egne udfordringer, og man må gerne stemme mere end én gang på den samme.
Andre muligheder er at du som facilitator vælger den største udfordring, eller måske er der en chef eller leder med til workshoppen, som bestemmer.
Afslutning
Det var en konkret øvelse, der trækker udfordringer frem i lyset, og en enkel måde at prioritere dem på.
Luftballonstegningen kan udvides med:
- Vind der blæser ballonen fremad
- Storm eller bjerge man skal prøve at undgå
- Et dejligt sted at lande eller solskin
Næste øvelse
Læs om andet skridt her: How Might We