Hvordan en klokke kan forbedre mødekulturen
Det sagde hun også i går
For efterhånden mange år siden fik jeg job som webmaster på P3 og programmet Strax. Efter et par år, skiftede programfladen, Strax blev nedlagt, og jeg kom til at sidde på redaktion med blandt andet Morten Resen som fik ansvaret for det nye formiddagsprogram.
Vi flyttede også rundt sådan rent fysisk, og vores lille redaktion sad i en gruppe på 4 - 5 skriveborde. Det var en god tid. Morgenen var dybt seriøs, med koncentration før det aktuelle program. Så lavede vi radio i 2 eller 3 timer (det skiftede lidt), og efter frokost skulle vi så evaluere, forberede næste dags program, men generelt også bare finde på nye ideer. Det var ikke helt så seriøst - det var trods alt et underholdningsprogram :-)
Der var en periode hvor “det sagde hun også i går” tog fuldstændigt overhånd. Så meget at vi simpelthen havde sådan en klassisk klokke at slå på, som man kender det fra en hotelreception, i stedet for at skulle sige hele sætningen hver gang.
Hvis ikke klokken var i nærheden, kunne man bare sige “ding”, så vidste alle hvad det betød.
Man kan nå at sige “ding” rigtig mange gange, mens en anden person taler, hvis man øver sig lidt. Jeg er ikke sikker på at jeg vil anbefale det.
Hvad har en “det sagde hun også i går”-klokke at gøre med workshops og møder?
Hvornår må man afbryde?
Jeg kom til at tænke på klokken, da jeg snakkede med Digital Devotion om det her med at skabe og indarbejde en god mødekultur. Det kan være så svært at gøre selv de mest enkle ideer til faste rutiner. Uanset hvor enige man er. Jeg har aldrig mødt nogen, der for alvor ville argumentere for at man skal have lov til at komme 10 min. forsinket til et møde. Alligevel sker det.
Men så er det at en lille ting som en klokke kan hjælpe.
Dagens morgenmøde
På Danmarks Radio bruger de et system blandt udviklingsteams, der hedder Scrum. Det betyder blandt andet at man holder Daily Standup, altså et dagligt møde, hvor man står rundt om en tavle med de aktuelle opgaver og opdaterer hinanden på hvordan det går.
Det gjorde vi også i mit team, mens jeg var der. Problemet var at det er meningen at det skal være et ultra kort møde - 10 minutter - så der er ikke tid til ret mange opklarende spørgsmål. Omvendt er man nødt til at have en smule dialog, hvis mødet skal give mening. Så vores aftale var, at hvis en samtale blev for detaljeret og andre i teamet blev utålmodige, så havde de lov til at bryde ind.
Men det er svært. Det er ikke alle mennesker, der synes det er lige rart at afbryde deres kollegaer, når de snakker. Personlighedstyper spiller en kæmpe rolle.
Mødeklokken
Så aftalte at vi havde en fiktiv hotelklokke. Hvis man slog på den - altså sagde “ding” - betød det: snakken er blevet for detaljeret, gider I tage den to og to efter mødet?
Det lyder fjollet, men det gør en forskel. Når man på forhånd aftaler, at når en snak bliver afbrudt, så er det ikke personligt ment. Og så samtidig gør det absolut så nemt som muligt at afbryde.
Prøv det!