Helt ærligt, så er din projektøkonomi ikke det der ligger mig mest på sinde. Sorry 😄
Dét er jeg er interesseret i, er at alle projekter forløber så effektivt som muligt! Og projekter der på en eller anden måde fører til en hjemmeside eller en applikation på nettet er så der min erfaring ligger.
Ikke nok med at jeg har erfaring som udvikler på gulvet, så har jeg også en konkret uddannelse i projektledelse og fungeret som Scrum-master i en række forskellige teams og organisationer. Det giver mig en unik indblik i hvert fald to af siderne i et projekt.
Alle vil gerne arbejde
Og det er min klare overbevisning, at når projekter går skævt - og det gør de for det meste - så er skylden ikke inkompetence eller dovenskab. Langt de fleste udviklere jeg har mødt vil gerne løse deres opgaver. Og projektlederne vil også gerne gøre deres bedste. Kunden er selvsagt interesseret i at få mest for pengene. Så hvor går det galt?
Problemet er at vi har en gammeldags tilgang til en helt ny udfordring.
Ny opgave, gammel indstilling
Internettet er som vi kender det lige knap og nap 20 år gammelt, men vi bruger stadig den samme tilgang til at lede projekterne som vi har brugt de sidste ~100 år.
Jeg tror på at den væsentligste måde at effektivisere et webprojekt på er ved at lade udviklerne gøre det de er bedst til: at løse problemer. Og give dem plads til at de kan gøre det på deres måde.
Det lyder banalt og måske ligefrem fantasifuldt, men der er forskning der peger på at pisken ikke virker (selvfølgelig), guleroden virker kun til meget simpelt og manuelt arbejde, mens det at have ejerskab i forhold til en opgave virker fænomenalt.
Men det er lettere sagt end gjort.
Selvfølgelig skal man ikke bare låse sit udviklingsteam inde i computerrummet i et par måneder og lade dem lave et eller andet uden idé om hvad det kommer til at være.
Der er selvfølgelig en forretning der har ønsker. Men de ønsker er jo også udfordringer, der kan løses.
Vision er essentielt
Humlen ligger i at formulere ønskerne som en vision, en vision man deler med teamet - og gentager og reviderer så ofte det er nødvendigt - således at teamet kan komme på løsningen, den rigtige løsning.
Ved at vise tillid og give udviklerne ansvaret for at løse problemet, har du sikret dig at de tager ejerskab for opgaven og bliver engagerede.
Engagerede medarbejdere arbejder effektivt. Og der bliver ikke noget med forsinkelser fordi X, Y og Z ikke blev som aftalt, for der var ikke en lang liste af ting I skulle nå. Kun en grundigt gennemtænkt og kommunikeret vision, som I har justeret løbende i forhold til de erfaringer I har gjort jer med produktet. Og alle har gjort deres bedste for at nå den vision indenfor den tidsramme I har afsat - det kan stortset ikke gå galt :-)