Jeg fik en idé, i forbindelse med at jeg i en periode arbejdede for at stort dansk produktionsselskab, der blandt andet lavede én af de mest kendte reality-serier herhjemme.
Firmaet selv var ikke særligt interesseret i at lave den længere på dét tidspunkt. De ville hellere lave noget nyt og udfordrende, men den tv-station der er kendt for serien insisterede, og kunne dybest få den lavet et andet sted. Så produktionsselskabet havde sagt for at tjene pengene og for ikke at brænde broer.
Men da jeg snakkede med de forskellige medarbejdere, var de super stolte over at arbejde på projektet. I stedet for at være bitre over at arbejde på et udtrådt reality-program, havde de i stedet fokuseret på at bruge overskuddet i at lave noget der sad på rygraden til at søge nye udfordringer de involverede konkrete håndværk.
Det var vildt inspirerende.
Det moderne projekt
En stor del af den agile proces er at projektteamet får lov til at arbejde autonomt. De skal have lov til at eje løsningen, så de tager ejerskab og giver sig selv 100% for dermed vitterligt at komme frem til den bedst mulige løsning.
Folk er ikke motiverede af bonusser eller spanskrøret - i hvert fald ikke i projektsammenhæng, så den eneste mulighed for at få et topmotiveret team er faktisk ved at lade dem motivere sig selv.
Der skal dog ikke meget fantasi til at forestille sig argumentet imod. Man kan høre sig selv tænke det.
“Jamen hvis folk selv har ansvaret, gider de så lave noget? Hvis de ikke skal levere X til deadline Y, hvorfor skulle de så gøre sig umage overhovedet?”.
Først og fremmest er der selvfølgelig et problem i at antage at kreativt arbejde - og vidensarbejde er kreativt - bliver stimuleret under pres.
For det andet så kan man jo også vende spørgsmålet om og sige: “hvorfor skulle de ikke gøre sig umage?”.
Der er situationer, hvor en person der er tids lønnet vil have en fordel i, at en opgave tager så lang tid som muligt, men hvis vi kigger på den gennemsnitlige vidensarbejder, så er vedkommende jo i en fast ansættelse, og dermed er der absolut intet vundet ved at trække et projekt i langdrag. Det er jo ikke sådan, at man har fri, når projektet er overstået.
Og så handler det selvfølgelig om at ansætte de rigtige medarbejdere. På alle mulige andre måder gælder det for en virksomhed om at ansætte medarbejdere der vil deltage i virksomhedens overordnede vision og strategi.
Så hvis man ikke decideret har ansat dovne medarbejdere, og hvem ville dog gøre det? Hvorfor så ikke stole på de medarbejdere man har? Som udgangspunkt må man antage, at de er hvor de er, fordi de har lyst til at være der. Kreative projekter har den fordel at de i et bredt perspektiv faktisk er ret interessante. Derfor må man også gå ud fra, at ens medarbejdere har lyst til arbejde på de projekter, der er på tapetet.
Men, når der så er projekter, som på en eller anden måde virkelig ikke er spændende, kan man så lægge en anden vinkel som vil gøre det spændende?
“Vi bygger noget der ikke er udfordrende, men kan vi lave måden vi gør det på udfordrende så?”
Kan du opfordre dit team til at prøve noget nyt i forbindelse med projektet?
Et nyt værktøj, en ny metode eller måske en ny arbejdsfordeling? Et eller andet der for alvor giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig personligt eller fagligt.
På dén måde kan et projekt aldrig være helt spildt - selvom selve resultatet er skuffende. Og medarbejderne føler at de får noget ud af at gå på arbejde.