Er det svært at få taget beslutninger?
Bliver møderne for lange og/eller går I derfra uden nogle håndfaste resultater?
Prøv at hold dit møde som en workshop med fast struktur i stedet. En fast struktur der fokuserer på at få input fra alle, ikke kun dem der råber højest. Slutresultatet er konkrete opgaver, som kan startes med samme.
Detaljer
Mål: Løs problemer og tag beslutninger
Delmål:
- Find problemer
- Brainstorm
- Prioritér ideer
- Identificér konkrete opgaver
Tidsramme: 1 - 2 timer
Resultat: En liste af korte konkrete opgaver, der er lige til at gå til, og f.eks kan skrives ind i et værktøj som Jira.
Brug denne workshop til at:
- Finde problemer med eksisterende UX
- Forbedre den interne designproces
- Finde nye strategiske initiativer
- Gøre indeklimaet på kontoret bedre
- Engagere vores kunder bedre
Kort sagt, hvad som helst der kræver at en gruppe mennesker diskuterer udfordringer, tager beslutninger og løser problemer.
Antal personer:
- 6 - 7 personer med relevant erfaring ift. problemstillingen.
- 1 facilitator
Det er en god idé at have mindst én beslutningstager med som deltager. Det kunne f.eks være en produktansvarlig.
Værktøjer:
- Mødelokale
- Whiteboards og tuscher
- Post-it notes
Det er også muligt at lave Lightning Decision Jam digitalt for distribuerede teams eller andre der arbejder remotely.
Kontakt mig
Vil du gerne høre mere om Lightning Decision Jam og hvordan I evt. kan bruge det i din virksomhed, så kontakt mig på: janus@hasseriis.net
Vidnesbyrd
Workshoppen er en super fed introduktion til mange rigtig gode metoder, som vi personligt syntes er fede og faktisk allerede gør brug af :) Jeg vil klart anbefale den til nye teams/project managers der har brug for værktøjer til at forbedre/skabe bedre planlægnings- og kommunikations-workflow. Mikkel Søgaard — Digital Devotion